Nyhedsmail


Nyhedsbreve

Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev via mail, kan du tilmelde dig ved at sende en mail med navn og adresse til Ida-Lykke Bang på mail: bangogbang@mail.dk




Nyhedsbrev efterår 2017 >>

Sommerhilsen fra formanden >>

Meditativt samvær i Nyhuse Kapel >>

Valgtalen for Anne Edmund Pedersen >>

Julehilsen fra formanden >>

Sensommerhilsen fra formanden >>

Therese Soltens afskedshilsen >>

Therese Soltens prædiken 4. maj >>

Påskehilsen fra Therese Solten >>

Præsentation af ny præst >>

Mies Tak >>

Paw om Hjertesprog >>

Årsberetning 2015 >>

Mies julehilsen 2015 >>

Julehilsen 2015 >>

Mies TAK og sommerhilsen >>

Mies pinsehilsen 2015 >>

Poul Henning Bartholins tale 4. maj 2015 >>

Referat af årsmødet 2015 >>

Årsberetning 2014 >>

Ida-Lykkes nytårshilsen 2015 >>

Mies julehilsen 2014 >>

Augusthilsen fra Ida-Lykke >>

Påskehilsen fra Ida-Lykke >>

NYT FRA PILGRIMSPRÆSTEN >>

Årsberetning 2013 >>

Jakob Knudsen >>

Nytårshilsen 2014 >>

Julehilsen 2013 >>

Augusthilsen 2013 >>

Sommerhilsen 2013 >>

Årsberetning 2012 >>

Henning Jensens prædiken >>

Formandens nytårshilsen >>

Præstens julehilsen 2012 >>

Foredrag kan sætte meget i gang >>

Ida-Lykkes sensommerhilsen >>

Præstens sensommerhilsen >>

Præstens forårshilsen >>

Årsberetning 2011 >>

Netværk dec. 2011 >>

Efterårsprogrammet 2011 >>

Adventshilsen >>

Efterårsbrev fra formanden >>

Mies prædiken 4. september >>

Valgmenighedens to præster >>

Præstens sensommerbrev 2011 >>

Midsommerhilsen >>

Ole Vind: En valfart til Torino >>

Årsberetning 2010 >>

Referat af årsmøde 2010 >>

Præstens julehilsen 2010 >>

Formandens julehilsen 2010 >>

Formandens efterårshilsen 2010 >>

Præstens augusthilsen 2010 >>

Formandens nytårsbrev 2010 >>
Nyhedsbrev fra Ida-Lykke Bang

Hent det her!


EFTERÅRSTANKER 2017

Nyhedsbrev fra Jan Ulrik Dyrkjøb

Hent det her!


Spændende efterår i Frederiksborg Valgmenighed

Nyhedsbrev fra formanden

Hent det her!


Sommerhilsen fra Ida-Lykke Bang

Hent den her!

Bestyrelsens anbefaling af Anne Edmond Pedersen som ny præst for Frederiksborg Valgmenighed

Se nu er stunden næsten oprunden,
Næsten oprunden, som gør dig glad.

Kære menighed - kære Anne

Du har selv valgt disse dejlige linjer af Brorson, som afslutningsalme på dagens gudstjeneste. Jeg vil gerne lade dette citat, være min hilsen til dig.

Det er fjerde gang, at den selvstændige Frederiksborg Valgmenighed skal vælge præst. Og jeg er meget glad for at få lov til at begrunde bestyrelsens indstilling af Anne Edmond Pedersen som Frederiksborg Valgmenigheds nye præst.


Anne Edmond Pedersen
Vi er en meget fri menighed,
vi er en meget fri grundtvigsk valgmenighed

Denne betegnelse har vi, fordi vi helt frit kan vælge vores præst. Det kunne man ikke i sin tid, da kirkekampene stod på og øvrigheden bestemte, hvilke kald præsterne skulle have.

I dag er har sognemenighederne folkevalgte menighedsråd, der kan indstille til øvrigheden, hvilken præst man ønsker - og stort set retter myndighederne sig derefter.

Men hos os er det menighedens medlemmer, der afgør sagen - og klarer udgifterne. Der er ikke noget offentligt tilskud til løn og bolig.
Derfor er Frederiksborg Valgmenighed afhængig af medlemmerne. - men som en del af Den danske Folkekirke står vi naturligvis under tilsyn af biskop og provst.
- Vi er ikke en frikirke - som nogle kalder os !

Da Mie Lervad Thomsen efter 16 år som vor præst forlod os, stod vi lidt rådvilde.

Ifølge loven skal "valgmenighedens bestyrelse omgående gennem provsten og biskoppen afgive indberetning herom til ministeriet"
Og videre står der: "Ønsker valgmenigheden anerkendelsen opretholdt, skal bestyrelsen snarest mulig tage skridt til, at den ledige præstestilling besættes på ny."

Vi må nok takke både provst og biskop for langmodighed, for vi har nok ikke forhastet os.

Til gengæld er jeg sikker på, at vi har fundet den rigtige præst.

Vi er taknemlige for at du Anne har sagt JA til vor opfordring at være den kandidat, som en enig bestyrelse kan anbefale.

Vi har lært dig at kende som prædikant,
Vi har oplevet dig som foredragsholder
og som et varmt og engageret menneske.

Du er jo ikke en uprøvet præst.
Det er 8 år siden du blev ordineret som hjælpepræst ved Vridsløselille Statsfængsel og Anstalten ved Herstedvester. Så fik du et vikariat neden for Valby Bakke ved Frederiksberg kirke.
Derefter blev du vikar ved Københavns kommunes ældste kirke på Brønshøj bakke, inden du besteg Bispebjergbakke og kom til selveste Grundtvigskirken, for endelig at prøve kræfter ude på Nørrebro v. Skt. Stefanskirken.
Det er mange unge præsters lod at vandre fra vikariat til vikariat!
Til gengæld har du fået en enorm stor erfaring med vidt forskellige menigheder.

Du er en dygtig prædikant, du kan din liturgi - og så har du altid et dejligt salmevalg, som vi kan få lov at synge med på.

Nu underviser du ved Professionshøjskolen Metropol
(det vi andre kender som Frederiksberg Lærerseminarium) i Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab - et spændende og særdeles vigtigt arbejde, som du fortalte så levende om ved vort Adventsmødet på Grundtvigs højskole.

Og så elsker du musik - du synger selv i Trinitatis Kantori.
Det er nok heller ikke så sært, for dit hjem lå i Nr. Lyndelse.
Og der havde du din fynske barndom i Carl Nielsens fødeby.
Her gik du i friskole.

En helt særlig friskole, med rødder tilbage til 1873, hvis formål stadig er "at drive en grundtvig - koldsk friskole og at øve og styrke en hævdvunden gerning inden for dansk folke- og a?ndsliv."

Jeg er sikker på, at det hjem og den skole, hvor du er vokset op, har præget dig med disse værdier.
Med disse ord vil jeg på bestyrelsens vegne anbefale, at vi vælger Anne Edmond Pedersen som præst for Frederiksborg Valgmenighed.

Lars Thorkild Bjørn

Hent valgtalen her!


MEDITATIVT SAMVÆR I NYHUSE KAPEL

Alle mandage (også helligdage) kl. 16.30 - 17.30 fra og med september til og med maj.

Vi indleder med lettere fysisk opvarmning, ca. 10 min.

Så sætter vi os godt til rette og slapper af med henblik på den meditative fordybelse. Der læses en kort tekst fra bibelen, og vi lytter til musik i ca. 10 minutter. Efter musikken sidder vi i stilhed i ca. 25 minutter. Derefter nogle minutters videregivelse (forbøn), så musik i ca. 5 minutter. Vi runder af stående i rundkreds med hinanden i hånden, og der bedes en kort bøn.

Meditationerne ledes på skift af Lars Bisgaard, Steen Clausen, Annette Mortensen og Bess D. Bendsen.

Meditationsgruppen startede i begyndelsen af 2009. Nogle deltagere har været med fra begyndelsen, andre er kommet til siden og nogle er holdt op.

Alle er velkomne, uanset baggrund.

Nyhuse Kapel, Kapelvej 1, 3400 Hillerød.

Hent nyhedsbrevet her!


Formandens julehilsen

Jeg plejer at ønske jer glædelig jul.

I år har det været svært for mig at finde på noget godt at skrive, for mit sind er meget splittet.
Hvordan kan man lukke af for verdens grusomheder og så koncentrere sig om sin egen lille jul?

Men vi hjælper ikke børn i Syrien ved ikke at glæde os over julen i Danmark. Jeg er så heldig at få familie på besøg til jul. De børn, der kommer her, skal opleve en jul, hvor de oplever det, som for mig var godt, da jeg var barn. Vi skal synge, og de skal høre os fortælle om gamle dage.

Peters Jul skal frem og Velkommen igen guds engle små. Billedbogen med tegninger af Herluf Jensenius. De bøger er for mig jul.

Jeg blev født i 1942, hvor verden ikke så for godt ud. Ikke desto mindre har jeg gode minder. Min farmor fortalte om gamle dage, hvor min far og faster bar suppe rundt til landsbyens fattige og gamle mennesker, som sad og ventede på den gode julemad.





På den måde fik vi julen i landsbyen sat ind i et historisk perspektiv. Årene efter krigen var heller ikke for lyse. Vi fik erstatningsrisengrød kogt på bankebyg. Det står stadig som noget særlig lækkert for mig. Tid til samtale må vi se at få. Jeg ved det kan være svært, men jeg prøver at skabe rum for samtale med vores børnebørn.

Vi har som voksne et ansvar for at vores børn og børnebørn får noget godt at mindes. Vi har alt det, som alle de krigsramte ikke har. Så i stedet for at forsage juleglæden, skal vi glæde os over den. Vi hjælper ikke de plagede børn ved at undlade at være gode ved vores børn. Giv noget ekstra til Røde Kors og Unicef og sørg så for at skabe juletraditioner, som kan holde gennem gode og onde år.

En julegave har jeg også til jer. Læs programmet for begyndelsen af 2017. Det er en stor gave at kunne samles til gudstjeneste og foredragsaftener.

Glædelig jul ønskes I af Ida-Lykke

Hent julehilsnen her!


Præsentation af vores præst i efteråret 2016

Vi har sagt farvel til Theres Bering Solten, og nu siger vi goddag til Anne Edmond Pedersen, som skal være Frederiksborg Valgmenigheds nye præst i efteråret 2016.

Anne Edmond Pedersen er cand. theol. fra Københavns Universitet i 2009. Hun er ansat som adjunkt på professionshøjskolen Metropol (det tidligere Frederiksberg lærerseminarium), hvor hun underviser i Almen Dannelse og Kristendomskundskab.

I 2009 blev hun ordineret til en stilling som hjælpepræst i Vridsløselille Statsfængsel og Anstalten ved Herstedvester.

Anne Edmond Pedersen har ca. 4 års præsteerfaring fra flere forskellige vikariater i Den Danske Folkekirke.
Her kan blot nævnes Brønshøj Kirke, Grundtvigs Kirke, Skt. Stefans Kirken på Nørrebro og Frederiksberg Kirke.


Anne Edmond Pedersen

Anne Edmond Pedersen fortæller om sig selv:
Jeg er meget optaget af formidling og dannelse både i en kirkelig og samfundsmæssig sammenhæng (hvilket i min optik egentlig ikke kan adskilles).
I mine prædikener og taler lægger jeg vægt på det eksistentielt nærværende og forsøger altid at tale om evangeliet i en ramme, der både kan relateres til en aktuel hverdag og de store linjer i et menneskeliv. Arbejdet i fængslet i Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester har herudover haft fundamental betydning for mine tanker om præstens rolle og arbejde. Det vil jeg gerne uddybe over for jer engang ved lejlighed.
Privat bruger jeg den største del af min fritid på min mand og to drenge på 3 og 8 år. Min mand Jens er hjerneforsker og det er til stor inspiration for mig at debattere alskens emner med ham, som vi til tider er ikke nødvendigvis uenige om, men i hvert fald har meget forskellige indgangsvinkler til.
Vi har valgt at vores børn skal gå i friskole (Frederiksberg Friskole), for at give dem de særlige værdier med, der knytter sig til en Grundtvig-Koldsk friskole.
Derudover bruger jeg en stor del af min tid på musik. Jeg synger hver uge i Trinitatis Kantori og prioriterer musikken meget højt.
Jeg er vokset op med kirken og det grundtvigske (via friskole) som en naturlig del af det at fungere og leve sammen i et lille lokalsamfund (Nr. Lyndelse) i det midtfynske.

Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen!

Forventningsfulde hilsner, Anne Edmond Pedersen

-----
Ønsker man en samtale med Anne, kan man f.eks. henvende sig på mail eller telefon og aftale tidspunkt. Anne Edmond Pedersen, Bygmestervej 49, 4.tv, 2400 København NV. Telf.nr. 30299324. E-mail: anneedmond@hotmail.com.

Hent præsentationen her!



Therese Bering Soltens afskedshilsen
til Frederiksborg Valgmenighed


"Når det er kærlighed, der driver værket" - sådan stod der på bagsmækken af en rød varevogn, jeg kørte bagved en dag på vejen gennem det nordsjællandske.
Gennem bilens bagrude kunne jeg ane, hvad der lignede haveredskaber og akkurat inden jeg drejede af, nåede jeg at skimte, hvad der stod på varevognens side; noget om træfældning og stubfræsning. Det var altså en havemand, der kørte Nordsjælland rundt i sin røde varevogn og passede sit arbejde - og denne havemand skiltede ikke med sin ekspertise, ikke med sin professionalisme eller sin effektivitet, i stedet havde han valgt at fremhæve kærligheden som sit arbejdes egentlige drivkraft.

Netop nu står verden grøn og blomstrende. Vi har fejret pinse og er gået ind i Trinitatis tiden, kirkeårets grønne periode, som handler om kirkens vækst og om, hvad et liv 'i Kristus' vil sige.
Ganske vist ligger vore jordiske agre langt fra Edens have, som vi oprindeligt blev skabt til at leve i, men alligevel aner vi en forbindelse til det tabte Paradis:

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Vi kan ikke se længere end til kanten af vort eget urtebed - og dog er det livets flod der risler igennem haven. Det vifter hjemligt gennem løvet fra Paradisets have til vores egen lille jordiske urtegård - hvor vi er givet at leve med hinanden i tålmodighed, arbejdsomhed og kærlighed.
Var det udelukkende op til os selv at få dette værk til at lykkes, groede det hele nok hurtigt til i tidsler og skærmydsler, og nogle ville fristes til at klare det hele med en ordentlig skvæt moralsk og åndeligt Round Up.
Men det nytter ikke med hårdhændede metoder og feje genveje - det er et slidsomt arbejde at bevare frihed, fællesskab og mangfoldighed. Det erindrede vi os ved gudstjenesten den 4. maj. I Herrens urtegård på jord skal der være plads til alle slags vækster med gode vækstforhold for alle, uden at nogle kvæler andre. Det er et arbejde at drive kirke, at dyrke fællesskabet og skabe rammer for vækst og livsoplysning - I de måneder, jeg har været præst hos jer, har jeg fået indsigt i, hvordan det at drive en valgmenighed kræver tid, planlægning, overblik, iderigdom, energi og gåpåmod. Og det kræver penge! Men først og fremmest kræver det kærlighed. Gode kræfter, der arbejder - drevet af kærlighed. Og det har I.

Kærligheden er drivkraft i menneskeliv og kristenliv - det er, hvad pinsen handler om: Det er Guds kærligheds Ånd, der driver værket - driver kirken - driver os.
Må den samme Ånd fortsat være drivkraften i Frederiksborg Valgmenighed.
Tak for, at jeg måtte være jeres 'forårspræst'!

2. juni 2016
Theres Bering Solten

Hent afskedshilsnen her!


Advents- og Julehilsen til Frederiksborg Valgmenigehed

Aarhus den 1. december 2015

Kære medlemmer, støttemedlemmer og øvrige interesserede i Frederiksborg Valgmenighed

Nedenfor følger årets advents- og julehilsen til jer alle.

Glædelig advent - eller godt nytår, som det er gammel grundtvigsk skik at ønske hinanden 1. søndag i advent. Vi har netop været samlet 1. søndag i advent i Ullerød Kirke og på Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Et nyt kirkeår er budt velkomment med Grundtvigs folkekære adventssalme ”Vær velkommen, Herrens år” og meget andet, herunder min mands, PH Bartholins foredrag og Luthers liv, værk og betydning.

”Vær velkommen Herrens år” er med sin enkle opbygning næsten som en disposition for det kommende kirkeår. Således har Grundtvig fortalt Jesu fødsel, lidelse, død og opstandelse samt Helligåndens komme ind i en kort og enkel salmetekst.

Vi holder vist alle af salmen; den bruges kun i adventstiden i den version, som står i som nr. 74 i Den danske Salmebog. Det borgerlige nytår har sin egen version (nr. 712) med vægt på nåde, fred, frugtbarhed i landet.

Særligt i år 2015 til advent, har der for mig personligt meldt sig nogle tanker, der i det følgende beskrives kort.

Dette skrives nemlig også for at meddele jer min beslutning om at ophøre som Frederiksborg Valgmenigheds faste præst med udgangen af januar måned 2016. Min beslutning har været kendt af valgmenighedens bestyrelse siden 31. okt. 2015.

Beslutningen herom har været undervejs nogen tid.

Der ligger alene personlige grunde bag ønsket om at slutte min ansættelse som præst i Frederiksborg Valgmenighed.

Dette job har jeg, som mange véd, været meget glad for. Det er og har altid været lærerigt og givende for mig. Tilliden fra mennesker har været drivkraften bag hver eneste gudstjeneste, søndag om tro, samtale-café, foredragsarrangement og kirkelige handling, hvert eneste husbesøg, syge-og dødsleje og enhver samtale, jeg har fået lov at indgå i.

Mødet med alle kirkegængere, jeres pårørende og bekendte, samt jer, der er brugere af Valgmenighedens øvrige arrangementer og samarbejdet med bestyrelserne gennem årene, har været og er upåklageligt og fornøjeligt.

Dette gælder også samarbejdet med sognemenighedens præster, organist og øvrige personale, kirkekontor, bedemænd, provst, biskop , samt Frederiksborg Højskoles forstander. Hjælpsomhed fra alle sider har båret mit arbejde. Ikke mindst en uforlignelig formand, næstformand, referent, kasserer osv har jeg nydt godt af.

Alt dette til trods, så har jeg en indre stemme, der overbeviser mig om, at jeg skal holde op ”mens legen er god”. Derfor er det tiden til dette nu.

Der er både i Aarhus, København og Skåne mange aktiviteter, ikke mindst i weekends, som jeg gerne vil kunne rumme og have tid og overskud til.

Det er i de senere år så småt begyndt at volde mig besvær at rumme mine forskelligartede engagementer i Århus og Hillerød samt rundt hos familien. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg nu har truffet den nødvendige og for mig rigtige beslutning.
Endvidere er jeg sikker på, at min efterløn, som jeg har besluttet mig for at gå ind i pr. 1. dec. 2016, også er både rettidig og rigtig for mig.

Det vil fortsat være muligt for medlemmer af Valgmenigheden at bede mig medvirke ved begravelser og bisættelser. En række aftaler herom ligger allerede i ”kortene” – og disse aftaler vil jeg på ingen måde løbe fra.

Omvendt vil jeg ikke insistere på at sådanne aftaler skal stå ved magt, dersom pågældende medlem eller dennes pårørende foretrækker at spørge en anden præst.

Der vil naturligvis være en række overvejelser og drøftelser for bestyrelsen at tage vare på fremadrettet. Det overlader jeg trygt til formanden, næstformanden, kassereren og den øvrige bestyrelse.

Med venlig hilsen, glædelig advent og jul, samt foreløbig tak. Mie Lervad Thomsen


Hillerød – julen 2015

Bestyrelsen for Frederiksborg Valgmenighed er meget ked af at måtte meddele, at Mie ikke længere kan overkomme at være vores præst. Hun går snart på efterløn, og hun vil gerne have mere tid til familien og andre aktiviteter i hjembyen Århus.

Nu gik det lige så godt. Mange føler sig nær knyttet til Mie, og Mie føler sig knyttet til valgmenigheden. Det har også været årsagen til, at Mie har kunnet klare den belastning, det er at pendle mellem Aarhus og Hillerød. Det har hun gjort mange gange, uden at vi alle har vidst det, for hun har været nær, når nogen havde brug for hende. Mie har lovet os, at hun vil komme og holde begravelsesgudstjeneste, hvis en af vores gamle medlemmer dør, og hvis vedkommende og deres efterladte ønsker det.

Selvom Mie forlader os, giver vi imidlertid ikke op. Vi har tænkt os at fortsætte.

Vi kan ikke sådan lige lukke vores valgmenighed, da den jo er et bevis for folkekirkens rummelighed.

Vi vil i en periode fortsætte med at holde gudstjenester med vikarer. Når det så er rygtes, at vi mangler en præst, kommer der måske en person og tilbyder hjælp. Måske er der også her i Nordsjælland en pensioneret præst, som gerne vil have en opgave som valgmenighedspræst. Eller en ung præst, der gerne vil prøve at være præst, samtidig med at vedkommende videreuddanner sig eller passer sine små børn.

Tiden vil vise det.

Vi forestiller os, at vi på årsmødet får medlemmernes opbakning til denne fremgangsmåde, og vil så efter årsmødet slå stillingen op.

Vi håber, at mange af jer vil komme til afskedsgudstjeneste søndag den 3. januar 2016.

Gudstjenesten holdes kl. 10.30, og derefter kan vi ligesom de sidste år spise frokost sammen. Ved den lejlighed kan vi sige Mie tak, for alt hvad hun har givet os.

Glædelig jul ønskes I alle.

Godt nytår ønsker vi hinanden, når vi mødes den 3. januar.

Hvis nogen har mulighed for at medbringe en let frokostanretning, så skriv eller ring til Ida-Lykke

bangogbang@mail.dk, 48 26 65 12 eller 30 12 62 60


Mies sommerhilsen til Valgmenigheden juli 2015 fra sommerens ø

Først og fremmest vil jeg af hjertet sige jer TAK for den smukke fødselsdagsgave, som jeg modtog fra Frederiksborg Valgmenighed i anledning af min 60 års fødselsdag den sidste dag i maj. De smukkeste to museumssmykker i sterling sølv, nemlig et sjalsspænde og et sæt øreclips.

Symbolikken er ret stærk og understreger jeres og min tætte sammenknytning i valgmenigheden.

Når sjalet holdes sammen af sjals-spændet lige over brystet, er spændet et symbol på, hvordan I som medlemmer, støttemedlemmer og øvrige interesserede og venner af Valgmenigheden IKLÆDER mig det embede, som I har givet mig som præst opgave, som jeg får lov at løse som præst - sjalsspændet er udtryk for, at I symbolsk set iklæder mig præstekjolen og holder den sammen om mig.

Når de runde, skal-formede øre-clips holdes fast om mine øren, minder de mig om, hvilken eventyrlig opgave det er at have en lyttende skare af kirkegængere eller den enkelte i samtale og sjælesorg.

At bæres af den betroede opgave at måtte tale og lytte til jer er det væsentligste i præstens og menighedens vekselvirkning. Derfor kunne jeg ikke have fået et flottere, smukkere og mere meningsgivende symbol end disse to smykker på netop vores vekselvirkning med hinanden i Frederiksborg Valgmenighed.

Derfor: Tusinde tak, fordi I bærer - og bærer over med - mig og svøber sjalet om mig og fastholder det og for, at I viser mig tillid i ørets og forkyndelsens nærkontakt. NÅR og HVIS vekselvirkningen lykkes, er det et gode, som viser sig i situationer, til tider og på steder, som vi ikke kan fastholde, men som vi lever af.

Derfor glæder jeg mig over jeres gaver til mig - og jeg ser frem til at kunne fremvise disse symboler på vores vekselvirkning , når vi mødes til gudstjeneste i Frederiksborg Valgmenighed den første søndag i oktober nemlig søndag den 4. oktober 2015 kl. 14 i Ullerød Kirke.

Jeg nyder i år som altid disse juli feriedage på Rømø - med en helt særlig glæde, når det aftner. At lade dagen gå til ende uden at behøve at fare til skrivebordet eller på anden måde arbejde, er en feriens fryd og et privilegium.

Denne tilstand er jeg i hver eneste aften, mens jeg er ved min barndoms og mit voksenlivs vadehavskyst på Rømø.. Derfor overfaldes jeg nu i aften den 25. juli af lyst til at bryde ud i adskillige aften sange og hyldester til vadehavet, fx følgende moderne aften- og vadehavssange fra Højskolesangbogen (2006)

567 Lars Busk Sørensen "Aftenrøde over tage", 1991

568 Juliane Preilsers "Et hav der vugger sig til ro nu", 1997

569 Jens Rosendals "I dagens sidste soledans", 1994

Men på trods at min erklærede troskab mod og veneration over Sydvest-Sønderjylland og Vadehavet, vælger jeg at citere Piet Heins klassiske højsommersang fra 1937 - "Sommerens ø". Nyd poesien!!


Hvergang en sommer igen kommer dragende,
dvælende, farende hen,
er det som kom man i dybet af dagene
hjem til sin hjemegn igen.

Ude i verden, hvor jorden og himlene
skifter i ukendte skær,
længes man ind i sit øriges svimlende
verden af lunerigt vejr.

Åh, at forundres og komme på luftene
let som et løvetandsfrø
ned i det syngende, susende,
duftende græs på en sommergrøn ø.

Her er man hjemme, hvor stormen og vindene,
solen og skyerne går
midt i det »nu«, som er selve den rindende
tråd mellem aldre og år.

Her mellem havet og strømmen og stenene
nynner en langelig sang,
samlende alt, som har været, forenende alt,
som skal være en gang.

Stranden den stride, bestormet af vandene,
lægger sin vandrende ring,
lukkende rundt om de varige, standende,
enkle og evige ting.

Tavse, mens druehyld løfter mod rummene
sommerens glødende bær,
glider vi ind i den syngende, summende,
susende sommer og »er«.

Piet Hein 1937 nr. 329 i Højskolesangbogen (2006)

Mange gode sommerhilsner til jer alle og på gensyn søndag den 4. oktober 2015 kl 14.

Mie Lervad Thomsen

PS: Ved septembers gudstjeneste i Valgmenigheden søndag 6. september kl. 14 er Jan Ulrik Kriegbaum min vikar, fordi jeg er til bispevielse i Århus.


Mies pinsehilsen 2015

Solen maler skyggebilleder

Under denne overskrift i Aarhus Stiftstidende stod der 21.maj her op til pinse en tekst, der har inspireret min pinsehilsen. Der stod følgende at læse i en artikel af journalist Hans Petersen - se evt. linket nedenfor.

Solen har sin egen magiske kraft. Ikke kun som varme- og lyskilde.

Det viste den i denne uge, da den med sine stråler skabte et skyggebillede på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Et udsnit af byens skyline : en gammel retsbygning, fængslet og tinghuset i Vester Allé viste sin silhuet en tidlig morgen, da solen stod lavt og lige i den rigtige vinkel til at projicere konturerne af bygningen op på Aros' store, røde murstensvæg.

Dét er billedsprog der vil noget - solen malede skyggebilleder. Helt akut og umiddelbart inspirerede denne overskrift i Stiftstidende mig til at nynne Grundtvigs salme fra 1837 "Himlene Herre, forkynde din ære", nr 392 i Den danske Salmebog. Understreget af mig. Den står under afsnittet "De helliges samfund og Ordet".

1
Himlene, Herre, fortælle din ære,
Mesteren prises af hvælvingen blå,
solen og månen og stjernernes hære
vise os, hvad dine hænder formå.
4
Ordet med solen i skiftende tider
udgår som brudgom i morgenrød glans,
strålende frem ad sin bane det skrider,
krones som helten med aftenrød krans.
2
Men i dit hus, i din kirke på jorden,
der tale dage med dage om dig,
der sig forklarer din sol og din torden,
der på oplysning selv natten er rig.
5
Så på sin bane din sol i det høje,
lyset i sandhed, omrejser vor jord,
intet i verden er skjult for dens øje,
aldrig udslettes dens strålende spor.
3
Ej er i sandhed der ord eller tanke,
som i dit hus jo fik mæle og røst,
og alt så vide, som stjernerne vanke,
bringe på jord de oplysning og trøst.
6
Ren som et guld er den lov, du har givet,
omvender sjæle, som agter derpå,
trofast dit vidnesbyrd fører til livet,
vismænd det gør af vankundige små


Pinse og inspiration

Vi er ikke i tvivl om betydningen af ordet inspiration i daglig tale. Inspiration kommer til os fra noget eller nogen, der sætter os i gang med at skabe - måske digte, måske male, forme, tegne, væve, spille, komponere, skrive, tænke, gøre, starte aktiviteter, praktisere noget … eller lignende

Helt ned i sin grundbetydning er "at inspirere" = "at puste ind / blæse ind". Her får det med pinsens begivenhed at gøre: Helligåndens komme til verden.

Som et vindpust, som en berøring, som et åndedrag, som noget, der indhyller os, sætter sig på os eller på anden måde omslutter os.

En anden om mindst lige så velkendt og skattet en Grundtvig salme - jeg fristes til at sige pinsesalmen over dem alle -

"I al sin glans nu stråler solen…"

handler om helligåndens komme til verden med guds inspiration til mennesker , således at

"….aander lufter lifligt over støvet og vifter hjemligt gennem løvet"

Jeg vil ikke her gå nærmere ind på "I al sin glans" (DDS 290)

Denne salme vil ingen kirkegænger heldigvis blive snydt for; hvor I end er til gudstjeneste i det ganske land til pinse, så er "I al sin glans nu stråler solen" på salmetavlen og med hjem i krop og sjæl.

Grundtvig kaldes jo ikke for ingenting "helligåndens digter" i vores salmetradition

Journalisten Hans Petersens overskrift "Solen maler skyggebilleder" er billedsprog, der udover skyggebillederne på muren også fremmaler indre billeder af skabelse, frelse og ånd. Denne billedgjorte forståelse kommer via inspiration og leder til ny modtagelighed i forståelse og vederfarelse eller erfaring.

Sådan omrejser solen vor jord. Den kaster skygge, der får lyset til a t skinne.

Helligåndens gerning er at sprede skabelsens åndepust, opstandelses sol og talsmandens ånd - sprede det i hjerterne og i universet - og til konkrete mennesker og steder på jorden. Faderen og Sønnen og Helligånden er virksomme samtidig. Sådan er den tre-enige Gud.

Så bliver det pinse - og det bliver aldrig skønnere end

"enhver morgen i maj, når det grønnes".

Mange gode maj-tanker og pinse-hilsener til alle i og omkring Frederiksborg Valgmenighed

fra Mie den 22. maj 2015

http://stiften.dk/aarhus/naturens-egen-kunst-paa-aros



Poul Henning Bartholins prædiken

Mandag den 4. maj 2015

I min barndom hørte jeg tit mine forældre drøfte deres oplevelser af den tyske besættelse fra 1940-45. De kom begge til København i 1940 og kom til at bo i den indre by. De oplevede meget af besættelsens dramatik på første hånd. De fortalte også os børn om årene efter besættelsen, om partiet Dansk Samling, om foreningen "Aldrig mere krig", om Dagbladet Informations og dets historie. Vi holdt Information. Jeg overtog abonnementet i 1971 og har holdt ved siden.

Mine forældre sagde ofte, at det kunne ske igen, det som nazismen var og er. Ideologier og mennesker med sikre og vandskyende forklaringer på livet og verdens indretning, fandt ikke nåde i mit barndomshjem. Jeg voksede op i en præstegård og hørte mine forældre og min fars kolleger sige, at det sikreste værn mod ideologier er evangeliet. Vel at mærke hvis evangeliet ikke også gøres til en ideologi, altså et svar og en forklaring på alt. For det sker selvfølgelig også - dengang såvel om i dag.


Dette bar jeg med mig, da jeg begyndte at studere teologi. Men jeg havde i mange år vanskeligt ved at finde ud af, hvad der kan forhindre os i at misbruge evangeliet i vores egen kamp for at finde mening i en verden, der kan synes at være uden mening. Hvor er det punkt, hvor kritikken af min tilbøjelighed til at finde en overordnet forklaring, kommer frem?

Jeg kan huske det tydeligt, da jeg første gang forstod det. Det var under et foredrag på Studenterkredsens sommermøde, der blev holdt på Rødding Højskole. Foredragsholderen var teologen og filosoffen Peter Kemp, der talte om den fransk-litauriske filosof Emanuel Levinas. Hans filosofi rummer en kritik af enhver filosofi, teologi politisk ideologi, der vil rumme alt. Han sagde og siger, at det kritiske punkt altid er den "anden", det menneske, ja rettere det ansigt, der møder mig. Ud af det ansigt springer en kritik og en bøn. Kritikken kommer indirekte, fordi jeg, hvis jeg er opmærksom nok, opdager, at min verden bliver større i mødet med den anden. Mine forklaringer og forståelser kan revideres og ændres. Bønnen kommer af den andens blik. Øjnene taler altid til mig, siger Levinas, og de siger: "Du må ikke slå mig ihjel! " Med andre ord står vi altid som Kain og Abel overfor hinanden. Eller sagt med den danske filosof K.E. Løgstrup: "Vi bærer altid den andens liv i vore hænder". Det giver os et ansvar og en skyld. Vi skylder den anden at tage vare på hans liv. Han er sårbar. Skal han leve, afhænger det af mig.

Når Salmisten i Det gamle Testamente lovpriser Herren for at have skabt mennesket og givet det plads på jorden, udtrykker han det samme, som Levinas sagde filosofisk. At være menneske er at være skabt, at være blevet til af en ånd og en vilje, der ikke er vores egen. Desuden er det at være menneske, at være ansvarlig for hele skabningen altså vores medmennesker, vores omgivelser og vores ophav. Ansvarlig betyder her at tage vare på. Det betyder at være parat til at sætte sig selv til side for den anden.

Men sådan er de jo ikke i virkelighedens verden, vel? Er det ikke det, vi må konstatere her 75 år efter besættelsen og 70 år efter befrielsen? Lærte vi egentlig noget af det? Har vi lært af de ubegribelige lidelser, som nazismen og Holocaust, som fascismen og kommunismen og deres fange- og udryddelseslejre førte med sig? Ja, noget har vi lært. Men alligevel kan det ske igen. For hvor det måske tidligere var politisk begrundet, det som skete, er mange ideologier flyttet over i religionernes verden og finder deres politiske begrundelser dér.

Inden for de tre store verdensreligioner ser vi markante tendenser til fundamentalisme, altså bogstavelige læsninger af helligskrifterne og meget konkrete og ufleksible fortolkninger af dem. Religionerne bliver af nogle mindretal, der fylder meget i medieverdenen, formet som var de ideologier og politiske ideer.

Vi er nødt til at drage det kritiske i vores egen tro frem og prøve at modsige dem, der finder en forklaring på alle tilværelsens mangfoldigheder i deres religion. Også i vores egen. Vi kan ikke gøre vores egen religion eller tro til den bedste. Jo, hvis vi husker, hvad Martin Luther sagde, at det er sandt pro me, altså for mig. Sandheden i kristendommen er ikke objektiv, men subjektiv. Det er sandt for mig. I det, jeg hører talt til mig, kan jeg se mit liv oplyst, opklaret men ikke forklaret. For livet er jo ikke færdiglevet, og livet er ikke levet i én men i mangfoldige dimensioner. Derfor kan vi aldrig gribe et liv i én sætning, men må gribe til fortællinger, mange fortællinger om andres liv og om vores eget. Og kristentro er fortællinger om menneskelivet i lyset af Guds skabelse og tilstedeværelse i verden.

Som Johannes siger i sit brev, som jeg læste et lille uddrag af, så er det centrale i ethvert menneskes liv relationerne eller kærligheden til andre. Ikke kun til dem, vi holder af, og som holder af os. Relationen til dem, vi møder, det er dér vores relation til Gud også står sin prøve.

Du kan jo spørge, om du ser Guds billede i den fremmede, du møder? Ser du Guds billede i børnene, kvinderne i Syrien, Iran, Yemen, Nigeria, Somalia, som sidder i plimsollere med skumle bagmænd, der for formuer sejler dem ud på Middelhavet? Først når vi ser, at også de er Guds børn, kan vi finde ud af, at der på den ene eller anden måde skal ydes dem hjælp. Hvilken og hvordan er et politisk og ikke et religiøst spørgsmål, men at de skal hjælpes er en fordring, der udspringer af vores tro. Og her er de tre store verdensreligioner rundet af den samme rod. Alle tre har de barmhjertighed som en væsentlig del af deres indhold og forkyndelse.

Når vi så fejrer befrielsen i aften og i morgen, så er der nogen af os her, som har oplevet den og de forbandede år, der gik forud. I har set blodet på gaden, og vi ved hver på vores sted, hvem af dem, der ligger på vores kirkegårde, ligger der, fordi de kæmpede, satte deres liv ind for andres skyld og måtte bringe deres liv som offer.

Vi har alle en forpligtelse til at undgå, at det sker igen. Vi har et bud at bringe, at hvilken form eller udspring ideologier tager, så må vi prøve at punktere dem, for de er ikke og kan ikke være den hele sandhed. Sandheden kommer til dig i mødet med den anden. Tager du dér ansvar for ham? Husker du dér på, at du selv er elsket af Gud, der i Kristus satte livet til for os, og nu er du skyldig at elske og at modsige den, der vil knægte liv?

Nej, jeg tror ikke, at vi husker det hele tiden. Derfor er det vigtigt at huske på 4. maj og 5. maj og andre dage, der giver os et pusterum fra verdens larm, så vi kan se og høre, hvilken gave livet er for enhver, der har fået det. Som Johannes siger: Den, der elsker Gud skal også elske sin broder".

Amen

Og nu vil jeg gentage det budskab, som for 70 år siden her kl. 20.34 blev oplæst af redaktør Johs. G. Sørensen i BBCs danske udsendelse:

"Feltmarskal Montgomery har meddelt den allierede øverstkommanderende, at alle fjendtlige styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark herunder Helgoland og de Frisiske øer har overgivet sig til de 21. armegruppe med virkning fra kl. 8 i morgen lørdag den 5.maj".

Jeg vil bede jer rejse jer og modtage herrens velsignelse, som vi vanen tro synger.


Årsberetning 2014
Referat af årsmødet 2015

Frederiksborg Valgmenighed er begyndt at have nytårsgudstjeneste kl. 10.30 den første søndag i det nye år. Så kan præsterne i Ullerød Kirke få en tiltrængt fridag efter alle julens mange opgaver, og vi kan hygge os med frokost efter gudstjenesten. Det har været godt, og det vil vi fortsætte med.

Vores dag om tro i februar var med Kristoffer Garne
Det var godt at høre, at en ung teologistuderende interesserer sig for en af de gamle, nemlig Jakob Knudsen. Nu er bogen: Jordens Grøde og himlens væde udkommet. Det er gode læseværdige artikler om Jakob Knudsen. Vi fik meget i Kristoffer Garnes foredrag, og hvor er det hurtigt, nemt og inspirerende at læse en bog på denne måde, og på den måde dele oplevelsen med andre. Vi er meget glade for at have arrangeret en sådan dag. At der så oven i købet blev sat en mindeplade op på det hus i Grønnegade, hvor Jakob Knudsen har boet, er da morsomt. Det var Hillerød Lokalhistoriske forening, der stod for det, og det blev fin oplevelse med en tale af Erling Christiansen. Læs om hvad der foregår blandt de unge på hjemmesiden: Det danske selskab for Jakob Knudsen.

Drømmebilleder fra Norge
Lene Riis-Westergaard nåede ikke at skrive sit foredrag færdigt om Det skrøbelige menneske, men vi fik i stedet for et foredrag om den norske maler Nicolaj Astrup.
Lene Riis-Westergaard er en fantastisk foredragsholder. Hun indledte, så vi alle blev meget forventningsfulde. Vi fik en kort introduktion til malerens liv, mens vi så på et mørkt selvportræt. Efter vi havde siddet med lukkede øjne i et øjeblik, fik vi lov at åbne dem igen, og var derefter i Paradis.
Intet mindre kan beskrive de billeder, som kom frem på lærredet.
Længsel efter Norges fjelde og dale, et paradis på jorden, opstod i os alle. Tænk at kunne male, så selv et fotografi af maleriet kan sprede så megen glæde.
Men det er ikke kun en naiv opfattelse af livet, der kommer frem i hans billeder. Nicolaj Astrup kendte til livets problemer, men han kunne ikke lade være med at male det liv, han også oplevede, det skønne i hverdagen. Hans billeder gør verden større. Dertil kan føjes, at Nicolaj Astrup påpeger, at det er nu vi lever. Det blev stærkt understreget af, at det sidste billede, vi så, forestiller Jesus i Gethsemane have. I baggrunden mørkemændene, der kommer ned fra Golgata. Men det hele set gennem en lille piges øjne. Hun ser det hele i familiens egen have. Dermed kommer vi langt væk fra, at betragte Nikolaj Astrup som en naiv maler. Han bliver en forkynder.

Lidelsens billedbog
Det blev en klassisk højskoleaften i april. Gavne og fornøje. Filosof og adjunkt på Copenhagen Business School, Rasmus Johnsen fangede straks de unge elever ved at fortælle, at ordet kedsomhed først opstod i 1700- tallet. Før den tid beskrev man imidlertid også menneskets sindstilstand. Det var interessant at høre om alle de beskrivelser, som Rasmus havde fundet i gamle græske skrifter. Billedvalget var helt utroligt spændende. Det bliver dejligt, at se det i bogform.
Rasmus Johnsen advarede imod, at vi nedslider de ord, der betegner psykiske sygdomme. Ordene er gode til at beskrive sygdomme, når der skal diagnosticeres. Men de må ikke misbruges. At være deprimeret, betyder, at man selv kan have en kraft til at komme ud af tilstanden. Depression er en tilstand, hvor man ikke har evne til at gøre det, man gerne vil.
Vi stiller store krav til os selv. Det går ofte galt, når vi har for store forventninger til os selv. Vi skal på vores arbejdspladser løfte i fællesskab. Men når vi når til lidelsen, så er vi alene. Rasmus Joensen understregede, at vi måske i kirken kunne gøre noget mere. Det blev også understreget, at vi burde hjælpe hinanden.
De unge fik mod på at klare nutiden, og de ældre fik lyst til at læse mere, både filosofi og græsk historie, så vi kan blive klogere på, hvad der har formet vores tankesæt.
De unge og de ældre fik en god aften sammen. De delte oplevelsen, og der var skabt et rum for samtale ved kaffen. En rigtig oplevelse, ikke bare en "som om"- oplevelse.

Befrielsesgudstjenesten den 4. maj blev en stor oplevelse. Endnu en gang fik vi en person, der selv har prøvet at være i fængsel på grund af sin medvirken i modstandskampen. Johannes Exner fortalte, om hvordan det var at fortsætte med Hvidstensgruppen II efter den første var blevet optrævlet.
Hans søster supplerede og Thomas Bo Jensen, som har skrevet bogen om Inger og Johannes Exners virke, holdt en tale om de to, som har betydet så meget for dansk kirkekunst. Da Thomas Bo Jensen interviewede Inger og Johannes Exner om deres liv med kirkebyggeri og restaurering af Koldinghus, blev der løst op for det fortrængte, da det var første gang at Johannes Exner fik fortalt om sin indsats under besættelsestiden. Han fik det skrevet ned, og fik fortalt for os i tide, for han kæmper med helbredet. Godt at Johannes Exner blev reddet ud af koncentrationslejren i tide.

Pilgrimspræst Birgit Berggrensson fik folk til at strømme til Ullerød, da vi havde inviteret til Pilgrimsaften. De 30 deltagere lyttede til Birgits beretning om vandringen på Via Francigena. Birgit viste os fine billeder, så vi kunne følge hende fra Vercelli ved Milano til Rom. Deltagerne nød den italiensk inspirerede beværtning. Foruden at fortælle om sin egen vandring, har Birgit Berggrensson også arrangeret pilgrimsvandringer for andre. Julevandringen og forårsvandringen. Birgit finder nogle smukke ruter, og får det tilrettelagt således, at man starter med en andagt i en kirke og slutter med en andagt i en anden kirke. Det kræver en del planlægning, men på den måde får vi kirkerne i Nordsjælland at se. Det giver vandringerne et særligt indhold og betyder at deltagerne kan kende forskel på en vandring i Dansk Vandrelav og en pilgrimsvandring i Frederiksborg Valgmenighed. Vi samarbejder med Gribskov Pilgrim.
Birgit Berggrensson har også arrangeret Retræte i Vadstena. Det blev gode dage, og der er mulighed for at deltage igen i 2015 til maj. Læs om retræterne her på hjemmesiden under Pilgrimsvandringer.

Lars Thorkild Bjørn var leder af Ullerød sogns forårsudflugt, hvor Frederiksborg Valgmenigheds medlemmer er velkomne. Turen var tilrettelagt, så der besøgtes aktuelle steder i et år, hvor der har været fokuseret på Første Verdenskrig og krigen i 1864. Der er mange mindesmærker i København og omegn, når man har viden og sans for at finde dem. Det har Lars Thorkild Bjørn, godt suppleret af Erling Christiansen.
Vi ville jo også gerne fejre, at det har været 200 året for folkeskolens start. Men det kræver, at nogen ved noget om det. Derfor søgte vi igen til Lars Thorkild Bjørn, for han ved, hvem der har præget den danske friskole, efterskole, højskole og også folkeskolen. Nemlig Christen Kold. Ham fik vi kendskab til i Ullerød Kirke i november måned på den specielle måde, som Lars Thorkild Bjørn har. LYS+ TALE+ BILLEDE. Formen taler til alle sanser. Det er en stor oplevelse, at få "det levende ord" på den måde.

Det er dejligt, at vi kan samarbejde med Frederiksborg Slotssogn, når der skal bruges et godt musikanlæg. Det var der brug for, da Lars Bisgaard gennemgik Arvo Pärts musik og liv. Hans fantastiske musik er først og fremmest blevet skabt efter Estlands befrielse. Under den sovjetiske tid havde det været umuligt. Orgelspil var forbudt. Nu har vi fået en moderne komponist, der har søgt tilbage til den tidligste kirkemusik. Han er blevet inspireret og frembringer nu musik, der i den grad taler til os.

Adventsgudstjenesten, kaffe og foredrag på Grundtvigs Højskole foregik efter alle traditionerne. Vi havde foredrag af Helle Krogh Madsen. Hun har været i stand til at bygge den skoletjeneste op, som i dag sørger for, at lærerne i Folkeskolen får tilbud om undervisningsmaterialer, og samarbejde med de lokale præster. Der er et fint samarbejde i Hillerød provsti. Gå ned og hør, når 5. klasserne synger i Slotskirken. Der er en hjemmeside, hvor man kan se alle projekterne beskrevet. Alt om samarbejdet kan læses på: Skoletjenesten i Hillerød provsti. Det er en fornøjelse at se. Desværre er det ikke alle provstier, der har det tilbud til skolerne.
Formanden for Frederiksborg Valgmenighed er godt orienteret om, hvad der foregår i Ullerød Sognekirke, da hun deltager i de fleste af menighedsrådsmøderne.

Fra 1. februar skal alle aktiviteter indberettes, så man i Stiftet kan se, hvor mange deltagere der er til alle arrangementerne. Det er selvfølgelig godt, at man kan bevise, at der er liv i en kirke. Så mange synger gospel, så mange går til præst osv. Men præsternes hjemmebesøg, sjælesorg og samtaler skal ikke indberettes. Det er fint, at man kan registrere, hvor mange der kommer og går i en kirkebygning, men det skal understreges, at der er meget, der foregår i det skjulte. Der er i årsberetningen ikke skrevet om alle Mies gode prædikener og gode måde at holde gudstjeneste på. Det kender alle vores medlemmer, for vi har jo en kirkegang, der ligger langt over 100 % af vores medlemstal hver gang. Men alle Mies hjemmebesøg, besøg på hospitaler og telefonsamtaler, de kommer ikke frem i en tælling eller en årsberetning. Tællinger må ikke være den eneste måde at vurdere præster på, for det er indlysende, at der er mange præster, der gør et stort skjult arbejde, lige som Mie gør.
Mie følger med i alle de strømninger, der er i dansk kirkeliv, men hun fristes aldrig til at komme med bemærkninger fra prædikestolen om andre præsters ubetænksomme udtalelser. Hun holder sig strengt til evangeliet. Mie har sine meninger, men er meget disciplineret, måske udviklet ved, at hun hver dag skal veje sine ord på en guldvægt, fordi hun underviser gymnasieelever med mange forskellige baggrunde i religion.
Mie har en stor fordel frem for mange præster. Hun er i den grad midt i dagliglivet. Hun er levende engageret i undervisningen af gymnasieleverne, og hun er vejleder for universitetsstuderende. Det gymnasium hun er på, er det i Aarhus, der har flest indvandrere. Mie underviser i de forskellige religioner, og ved, hvad de står for, og ved, hvad der bliver spurgt om. Vi har altså en præst, der har familie og et krævende arbejde, plus os i Frederiksborg Valgmenighed. Mie bruger megen tid på at rejse og kommer rejsende frem og tilbage på samme dag, hvis der er brug for hende ved et dødsleje. Men hun kommer også, når det gælder dem, der har lyst til at drøfte hverdagens glæder og problemer.
Vores samtalecafeer i 2014 har været berigende for dem, der deltog.
Det er bare ganske få, der deltager, så selv om man ikke skal gå så meget op i tællinger og registreringer, så ville det være dejligt med lidt flere deltagere i vores hyggeaftener.
Vi håber, at vores præst Mie Lervad Thomsen holder til sit arbejde for os mange år endnu.
Frederiksborg Valgmenighed har nu eksisteret i 106 år.
Det er ikke lige tiden at nedlægge et frihedssymbol. Vi vil have frihed.

Vi er medlem af Grundtvigs Forum
Vi betaler med glæde vores kontingent så denne frihedsorganisation kan fortsætte. Den nye leder er uddannet kaospilot. Dette er vel meget sigende, at vi behøver en sådan for at navigere i nutiden. Hermed en stor opfordring til at deltage i arrangementerne på Vartov. Der er der kurser og sammenkomster. Det er et center for frihed.
For os i Nordsjælland er der S-tog til døren.
Jeg har i mit arbejde i folkeskolen tit følt mig som kaospilot, fordi man altid selv skulle navigere p.gr. af uklare love og regler. Nu er der ved at komme love og regler, men det er vist ved at fjerne arbejdsglæden for lærerne. Vi skal udfordres af at have muligheder og frihed. Regler kan måske give en kortvarig tryghed, men giver hurtigt stilstand.
Vi har i Nordsjælland en grundtvigsk valgmenighed, en grundtvigsk højskole og en afdeling af Grundtvigsk Forum.
Hvorfor fylder vi ikke mere?
Vores nye medlemmer har fundet os på nettet.
Det er fantastisk, hvor stor en støtte vi har i Charlotte Falsmar. Hun administrerer vores hjemmeside, og sender alle vores invitationer til pressen. Men er der nogen, der ved, hvordan man sætter flere keywords på bag hjemmesiden, så flere finder os, må I endelig sige til. Ligeledes modtager vi også alle gode råd om bedre boosting på Facebook.
Vi fortsætter, men hvordan får vi flere til at indmelde sig?

Jeg synes at det er vigtigt, at vi, som det frihedssymbol vi er, fortsætter.
Men hvordan bliver vi flere medlemmer?
Det må være mit spørgsmål til alle i det nye år.

På bestyrelsens vegne Ida-Lykke Bang


Ida-Lykkes Nytårshilsen
Gammelt og nyt - 1000 års forskel. Foto Niels Bang
I julen har jeg haft nogle gode oplevelser, som jeg vil gøre opmærksom på, så vi eventuelt kan dele dem. Vi var på det nye Moesgaard Museum i Aarhus.
Vi har jo fulgt bygningen af den store bygning, som smyger sig på den sydvendte skråning. Bygget lavt, så det ikke skulle ødelægge naturen. Stor var min undren, da vi kom ind i udstillingslokalet, for det var et meget højloftet rum, ligesom en katedral. Man får fornemmelsen af at være i en kirke i Sydeuropa. Mørk og ophøjet stemning. Musikken understøttede stemningen. En katedral bygget til ære for menneskets udvikling gennem tiderne. Det var nemlig emnet for åbningsudstillingen.
Den anden afdeling handlede om livet efter døden og begravelsesritualer i forskellige kulturer i verden. En etnografisk udstilling og dog ...

Det virkede alt sammen meget religiøst og ophøjet. Måske var jeg også præget af den bog, jeg lige har læst, og som har gjort et stort indtryk på mig. "Nattog til Lissabon" Skrevet af Pascal Mercier.
Den er foruden at være en roman også fyldt med filosofiske tanker. Så den kan læses på to måder. Som en krimi, eller med en tuschpen, så man kan ramme de gode ord ind, og vende tilbage til dem.
Efter anden verdenskrig har vi bygget mange smukke kirker i Danmark og restaureret endnu flere, og nu endda bygget et museum, som er indrettet som en katedral, så kan man ikke lade være med at filosofere over følgende, som er taget fra bogen.

"Jeg ville ikke kunne leve i en verden uden katedraler. Jeg har brug for deres skønhed og ophøjethed. Jeg har brug for dem som modvægt mod verdens banaliteter. Jeg vil lade mig omslutte af kirkens strenge kulde. Jeg har brug for den som en modvægt mod kasernegårdens skrålen og medløbernes dybsindige vås. Jeg vil høre orglets brusende klange, denne oversvømmelse af overjordiske toner. Jeg har brug for dem som modvægt mod marchmusikkens skingre idioti."

Nu har jeg givet jer de ord, som jeg har tænkt meget på i julen. Julegaver og nytårsgaver kan jo godt være ord, og da bogen kan lånes på biblioteket, så alle kan være med.

Godt nytår ønsker

Ida-Lykke


Mies julehilsen

Aarhus 10. december 2014
Ind under jul sender jeg jer alle de hjerteligste juleønsker og gode nytårsønsker for 2015.
Jeg har fundet et billede og nogle ord, der i kombination har fortalt mig noget. Dét vil jeg nu fortælle videre.
Billede og ord er hjembragt fra Jerusalem.

I oktober havde jeg det privilegium at komme på studietur med en gruppe religionslærerkolleger til Jerusalem og Ramallah.
Som bekendt er konflikten mellem israelere og palæstinensere siden juli 2014 blevet voldsomt optrappet. Medierne har dækket dette - og må desværre gøre det til stadighed.
Vores religionslærergruppe havde lejlighed til at møde repræsentanter fra begge sider at konflikten. Konfliktens skarphed fik ansigter og stemmer. Det var både bedrøveligt at opleve. Og der var håb i det.
Vi mødtes med israelere og palæstinensere, samt et par danske journalister på stedet. Gennem disse samtaler blev vi opmærksomme på nogle konfliktnedtrappende initiativer. Det var livsbekræftende.
Når der bygges bro og arbejdes med forsoning, er der håb om, at konflikten med tiden kan trappes ned.
The Parents Circle er en organisation af forældre, der har som formål at arbejde for, at den unge generation af israelere og palæstinensere bliver klædt på til sameksistens fremfor kamp. Denne organisation er grundlagt af to fædre til døtre, der i hhv 1997 og 2007 mistede livet som 14 årige som ofre for konflikten. Dette tab forenede fædre på begge sider af konflikten. I dag arbejder de sammen. Som udtrykt af Herbert Pundik, der i 2013 i Politiken motiverede avisens fredspris til de to fædre således:
"…Bassam Aramin og Rami Elhanan søger ved deres eksempel og gennem deres arbejde i især skoler og ungdomsorganisationer at skabe tvivl om de gensidige fordomme, som hersker på begge sider og i et klima, hvor modstanderne af fred og kompromis boltrer sig."
Overskriften over disse mænds arbejde kunne være følgende rebuslignende linje:

C oe X is T

Den fandt jeg på et nutidigt samfundspolitisk kunstmuseum i Jerusalem med navnet "ON THE SEAM", et museum der er beliggende på sømmen - i betydningen sammensyningen mellem fx to stykker stof. Museet er nemlig beliggende på den historiske grænse mellem Øst- og Vestjerusalem - ja faktisk har det til huse i en gammel muret vagtpost med - bevarede - gittervinduer, der stadig kan trækkes frem og tilbage.
Alt omkring museets ydre er altså fyldt med symbolik. Inde i museet er der moderne kunstværker af enhver art. Der er skulptur, plakatkunst, maleri, grafik, video, installationer, genstande mm, der alle udspringer af eksempler på ideologiske, religiøse og politiske konflikter i verden - såvel konflikter, der har fundet en løsning som konflikter, der stadig pågår.
Det lille klistermærke bærer 7 tegn - store og små bogstaver. Der står jo tydeligvis CoeXisT - altså bydemåden : "lev sammen / ved siden af hinanden". Lad de snart begynde at ske - symbolikken er også:
C er også islams halvmåne-symbol, X er jødedommens stjerne-symbol , T er det kristne Thomas-kors.

Håb og mishåb
Fred og ufred
Fred og ufred - de lever side om side. Men håbet håber, at kunne komme mishåbet til lives, så freden kan slå igennem.
Profeten Esajas forkynder kong Davids fredsrige
Gud hus kaldes i islam fredens hus
Englene synger julenat om fred
John Lennon synger
"Imagine all the people , living life in peace…"
ooooOoooo
Nedenfor er der sange / salmer sange, der har fredens og håbets sejr over mishåb som tema:
I Folkehøjskolesangbogen 218 Ind under jul (Jonas Lie 1865) hedder det "..hjertet i kulde og mishåb gyser."
I DDS 105 "Venner, sagde Guds engel blidt" (NFS Grundtvig 1846) hedder det "Nu daled fred til støvet…"
I DDS 89 "Vi sidder i mørket i dødsenglens skygge" (Johs Johansen 1996) hedder det "…som nærer vort håb og som bærer vor glæde."
De anbefales varmt her ind under jul.

Glædelig advent og jul og nytår.

På gensyn 4. januar 2015 kl 10.30 til nytårsgudstjeneste.

Mie Lervad Thomsen


Formandens Augusthilsen

Skolebørnenes ferie er slut. Lærerne og børnene skulle helst have ladet op til et nyt skoleår. Jeg har endnu rytmen i kroppen. Her i begyndelsen af august, skal man i gang.
Jeg skal ikke i gang i skolen, men jeg er glad for, at jeg har mine foreninger.

Det har været et fantastisk vejr, så ingen kan føle sig snydt. Vi har samlet sol til vinteren. Hvordan har jeg så ladet op til mit arbejde med at holde Frederiksborg Valgmenighed i live?

Jeg har ikke været på kurser eller rejser, men ideerne er lige så stillet kommet til mig ved at leve med i det lille samfund på Omø, som har 125 fastboende og 120 sommerhuse, hvoraf mange er til salg, da det ikke er moderne at købe sommerhuse eller gamle bondehuse. Skade for udkantsområderne.

Den lille ø afspejler alle problemer og glæder i det store samfund.

Der har været holdt kulturdage med et meget fint indhold. Vi har sat kulør på øen med en udstilling af billeder, som Johannes' far har malet. Trækfuglene bliver ringmærket i vores have, så alt er godt for os…. Men hvordan holder man ud at leve her hele vinteren? Det fik vi en ide om, da en af øens beboere døde.

Da ligvognen kom med færgen stod alle i havnen og tog imod, derefter vandrede vi til kirken, som ligger midt på øen. Der stod kirken pyntet og prydet til at tage imod kiste og følget. Vi fik oplevet, hvad det vil sige at have en kirke, hvor man kan samles. De fleste af de fastboende deltog både i begravelsen og i sammenkomsten i forsamlingshuset bagefter, hvor læreren talte pænt om afdøde.
Det var smukt og der var menneskeligt samvær.

Om aftenen var der planlagt aftensang i kirken. Der var det sommerhusgæsterne, der var i flertal. Men det blev også en smuk aften. Da jeg var barn, oplevede jeg som feriebarn aftensang på en stor gård på Fyn, hvor alle samledes inden sengetid og sang et par sange. Hvor gør man det i dag?

Ja, det gør man altså på Omø i kirken. Hvor har jeg lyst til at gøre det samme i Ullerød Kirke.
Er der nogen, der vil spille klaver, kan det lade sig gøre. Det ville være oplagt at samles en aften i de forskellige årstider, og få sunget nogle af de gode årstidssange og salmer.

En anden måde, jeg har ladet op på, er ved at have vores børnebørn på ferie. Vores hus bliver frisket op af de unge stemmer, og vi bliver også forynget. Det er skønt at være sammen med dem. Vi fik fortalt dem om stenalderen, fordi vi har mange fund fra Omø på vores boghylde. Vi fik fortalt dem om første verdenskrig på Omø, da Lokalarkivets leder og stifter har udgivet en bog om Omø i den store krig og dens spor på øen. Og til slut tyede vi til kirken, da der ligger en engelsk faldskærmssoldat begravet på kirkegården. Der var der lejlighed til at fortælle om anden verdenskrig. Det er godt at have steder, hvor historien er synlig og kan genfortælles.

Hvad er det så, jeg prøver at give udtryk for med disse personlige ting? Jeg prøver at sige, at det er vigtigt med kirker og valgmenigheder. De findes endnu. Vores har rundet de 100 år, og selv om kirken passes godt af Ullerød Kirke, eksisterer Frederiksborg Valgmenighed stadig. Osted Valgmenighed, som heller ikke har egen kirke fylder i år 90 år. Hvis der er nogen, der har lyst til at deltage i fejringen, så tag til Osted søndag den 31. august. Dagen fejres med et meget fint program fra kl. 10.30 til kl. 17.

Læs på www.ostedvalgmenighed.dk

Tilmelding senest den 25. august på stineoppfeldt@mail.tele.dk eller 46 49 81 70

Mange hilsner Ida-Lykke Bang


Formandens Midsommerhilsen

Kære alle

Nu er det midsommer.

Jeg prøver at følge med i alt det spændende, der foregår, men kan slet ikke nå at deltage i det hele. Men mandag aften vil jeg gå til Sct. Hans bål på Grundtvigs Højskole kl. 20.30, hvor forstander Jakob Mejlhede holder båltalen.
Jeg synes, det er så positivt, at en tradition, der var ved at dø ud, da jeg var barn og ung, nu er blevet en selvfølgelighed.

Forhåbentlig har I alle noget at glæde jer til i løbet af sommeren.
Nogen skal ud at rejse, og forhåbentlig benytter mange af jer af højskolernes fine tilbud.

Højskole er da heldigvis stadig et positivt ladet ord.
Det vidner alle vores højskoledage om.
Mange kirker holder højskoledage. Jeg er blevet opfordret til at gøre opmærksom på Gadevang-Nødebo kirkernes fine program, som kan downloades her >>.
Jeg har meldt mig til lørdagen i Nødebo præstegård.

Søndag den 7. september vil jeg om formiddagen bage en kage, som vi kan nyde efter vores egen gudstjeneste i Frederiksborg Valgmenighed, hvor vi som sædvanlig holder gudstjeneste med Mie kl. 14.

Stor sommerhilsen

Ida-Lykke


Påskehilsen fra Ida-Lykke

Drømmebilleder fra Norge

Lene Riis Westergaard nåede ikke at skrive sit foredrag færdigt om Det skrøbelige menneske, men i stedet for fik vi den 1. april et foredrag om Nicolaj Astrup.

Lene er en fantastisk foredragsholder. Hun indleder, så vi alle blev meget forventningsfulde. Vi fik en kort introduktion til malerens liv, mens vi så på et mørkt selvportræt. Efter vi havde siddet med lukkede øjne i et øjeblik, fik vi lov at åbne øjnene og var derefter i Paradis.

Intet mindre kan beskrive de billeder, som kom frem på lærredet.

Længsel efter Norges fjelde og dale - et paradis på jorden - opstod i os alle. Tænk at kunne male, så selv et fotografi af maleriet kan sprede så megen glæde.

Men det er ikke kun en naiv opfattelse af livet, der kommer frem. Nicolaj Astrup kendte til livets problemer, men han kunne ikke lade være med at male det liv, han også oplevede - det skønne i hverdagen.

Hans billeder præsenteret af Lene Riis Westergaard gør verden større. Dertil kan siges, at Nicolaj Astrup påpeger, at det er nu, vi lever. Det blev stærkt understreget af, at det sidste billede, vi så, forstiller Jesus i Gethsemane Have. I baggrunden mørkemændene, der kommer ned fra Golgata. Men det hele set gennem en piges øjne. Hun ser det hele i familiens egen have.

Dermed kommer vi langt væk fra, at betragte Nikolaj Astrup som en naiv maler. Han bliver en forkynder.

Livet er her og nu. Påsken gentager sig her og nu.

God påske ønsker

Ida-Lykke



Årsberetning 2013

Frederiksborg Valgmenighed har haft godt besøgte gudstjenester hele året. Mie Lervad Thomsen har stået for dem alle, undtagen vores gudstjeneste i september, fordi hendes mand, Poul Henning Bartholin, lige havde gennemgået en stor operation. Gudstjenesten blev på bedste måde gennemført af Ester Nielsen.

Hverdagssamtaler i øjenhøjde
Hvor kan jeg drøfte de emner, der optager mig?
Det kan du måske i Frederiksborg Valgmenighed.

Den 30. januar startede vi noget nyt.
Vi mener, at der er et stort behov for at få bearbejdet nogle af alle de input, vi får hver dag.
Vi læser, ser og hører så meget, men hvor får vi talt om det.
Vi samledes til første aften onsdag den 30. januar.
Vi var ikke så mange, men vi fik talt, og vi fik lyttet. Til den gode samtale hører jo også, at man kan lytte.

I januar havde vi stor glæde af at øve samtalens kunst koncentreret om begrebet: LYKKE.
I april havde vi samtaleaften omkring emnet: ENSOMHED
I oktober samledes vi om emnet: AT LEVE MED EN SYG I FAMILIEN

Vi tror som sagt på samtalens betydning, og har derfor også brugt Grundtvigsk Forums samtalekort, der i år drejede sig om temaet:

En søndag om tro
Det var svært at finde et indhold, så dagen kunne blive lige så god som sidste år. Det lykkedes imidlertid.
Foredragsholderne kom fra Ærø. Vejret var med os, så heller ingen af deltagerne blev forhindret i at komme.
Doris Ottesen og Viggo Mortensen er nogle af de pensionister, som beriger vores liv. De har genoplivet folkeuniversitetet på Ærø og rejser rundt i Danmark og videregiver deres viden.

Viggo Mortensen fik os til at tænke over, hvad det vil sige at være dansk. Hvad er det, der har præget os siden kristendommen tog livtag med den gamle tro? Han gjorde os også opmærksom på de ting, der gør det svært for os at møde de nye religioner, som vores indvandrere er kommet med. Der er så meget, der har ligget som en understrøm i vores kultur. Vi har ikke defineret vores kristendomsopfattelse. Nu bliver vi nødt til det. Kun ved at vide, hvad vi selv står for, kan vi møde de nye. Det hjalp Viggo Mortensen os med. Tak.

Doris Ottesen fortalte Kerstin Ekmans: Guds Barmhjertighed. Det gjorde et stærkt indtryk på tilhørerne.
I prædiken brugte Doris Ottesen også fortælling, idet hun inddrog den fortælling fra om formiddagen i sin prædiken. Det bevirkede, at tilhørerne kan huske prædiken og erfarede endnu en gang at forkyndelse også kan opleves i litteraturen. Det blev en dag om klogskab og kærlighed og en opfordring til alle, om at vise barmhjertighed.

Foredrag om Kierkegaard måtte vi have. Derfor var vi glade for at kunne invitere en kapacitet som Joakim Garff til at komme. Det kunne vi, fordi vi inviterede sammen med Ullerød Kirke og Grundtvigs Højskole. Der kom mange mennesker, og Joakim Garf forstod at formidle, så vi alle gik hjem med lyst til at høre mere.

Frederiksborg Valgmenighed afholdt en stilhedsretræte i Vadstena ved Vättern fra 18. - 21. april i år.
Birgit Berggrensson beretter: "Der var 18 deltagere, der mødtes på Københavns Hovedbanegård, hvorefter vi først rejste til Linköping, hvor tidligere biskop i Linköping stift, Martin Lönnebo, tog imod gruppen i domkirken og talte til os om stilhed. Martin Lönnebo er ophavsmand til Kristuskransen, som han også talte om og forfatter til en lang række bøger, som i oversættelse er kendt af mange danskere.

Han forklarede, hvorfor stilheden ikke er farlig, noget man behøver at frygte, men at vi er blevet så vant til at leve i et larmende samfund, at stilheden skræmmer os.

Flere af deltagerne var faktisk lidt skræmte på forhånd ved tanken om at skulle være i stilheden i to et halvt døgn, men sagde efterfølgende, at det havde været en lettelse ikke at skulle konversere hele tiden, og at de havde fundet en indre ro ved at være i stilheden.

Efter Linköping fortsatte gruppen til Vadstena, hvor et par stykker blev indkvarteret i Pilgrimscenteret og resten i Birgittasøstrenes gæstehus, som ligger helt nede ved bredden af Vättern med en strålende udsigt over søen, der mere minder om havet end om en sø.

Dagene gik med andagter, vandringer i området, meditation og måltider. Andagterne blev forestået af valgmenighedens pilgrimspræst i pilgrimscentrets kapel, og vandringerne af den svenske pilgrimspræst.
Gruppen deltog også i to messer i klosterkirken - den ene afholdt af Birgit B. - og i Birgittasøstrenes aftenbøn i deres egen kirke.

Vejret var med os det meste af tiden, så vi kunne nyde den smukke natur, og alt i alt var der stor tilfredshed med hele retrætens indhold og forløb. Det var for gruppen en ny erkendelse, at man sagtens kan føle sig som en del af et fællesskab, selvom man er i stilhed sammen."

Pilgrimsvandringerne blev ledet af Birgit Berggrensson. Tre veltilrettelagte ture blev det til i 2013. En forårstur mellem Hørsholm og Vedbæk, en efterårstur Farum Sø rundt og julevandringen gennem Gribskov til Mårum Kirke.

Tur med Ullerød Kirke
Igen i år blev turen på bedste vis ledet af Lars Thorkild Bjørn og Erling Christiansen.

4. maj gennemførte vi endnu et år befrielsesgudstjenesten efterfulgt af et foredrag af en, der selv havde været aktiv under besættelsen. Dorthe Emilie Røssel har båret på så store erindringer fra den grusomme tid, som man slet ikke kan forstå et barn kunne bære. Hun havde lovet sin far aldrig at tale om det, men nu har hun brudt sit løfte. Derfor kom hendes første bog til at hedde "Jeg brød et løfte." Det er godt, at hun nu har skrevet bøger om tiden og holder foredrag, for hvordan skulle unge få noget at vide, hvis de gamle ikke fortalte?

Efterårets foredrag
I begyndelsen af oktober havde vi igen samarbejde med Ullerød Kirke og Grundtvigs Højskole. Denne gang om både Kierkegaard og Grundtvig. Anders Holm fortalte om Søren og Frederik.
Dejligt at høre en ung mand, der ved så meget om både Kierkegaard og Grundtvig. Dejligt, at han nu kan undervise unge på universitetet og alle os andre på højskoler og i valgmenigheder. Han er nu blevet formand i Grundtvig Selskabet.

Hvad sker der, når vi dør?
I slutningen af oktober havde vi fået Kaj Mogensen til at komme helt fra Thy for at holde foredrag og samtale med os om emnet. Hans bog: Frelse og fortabelse kan anbefales. Vi var meget glade for, at Kaj Mogensen tog den lange vej for at hjælpe os med at fjerne vores angst for tiden efter døden. Der kom ikke så mange tilhørere. Måske fordi mange fortrænger emnet om dom og fortabelse? Emnet om dom har jo også martret vores europæiske kultur siden middelalderen.
Tænk bare på alle vores kalkmalerier.
I dag fokuserer vi alle meget på, hvordan vi skal klare den sidste tid, vi er levende, og tumler med spørgsmålet: Skal vi have lov til at få aktiv dødshjælp?

Først i november holdt Jens Fogh foredrag om Grundtvig.
Han fortalte om, hvor meget det har betydet for ham at læse om Grundtvigs kosmologi, som det er beskrevet af Uffe Jonas. Jens Fogh er præst i Lynge. Dejligt at vide, at der er en grundtvigsk præst så nær Hillerød. Vi har engang haft Uffe Jonas til at fortælle om sin indsigt i Grundtvigs verdenssyn og venter nu bare på, at Uffe Jonas får trykt sin afhandling. Følg Uffe Jonas på www.facebook.com/grundtvignu

Første søndag i advent var den 1. december
Vi havde en god adventsdag med gudstjeneste, adventssang på højskolen, hvor Jakob Mejlhede var vært, og foredrag af Kjeld Holm.

Kjeld Holm fortalte om sit liv på en meget tiltalende måde. Kjeld Holm fortalte om alle de mennesker, han har mødt, som har haft betydning for ham. Han påpegede, at der er stor forskel på at huske og at erindre. Erindre er det dybeste. Han fortalte kun om de positive møder. Dem kan vi jo alle sammen godt trænge til at mindes. Derfor følg Keld Holms råd: Tænk på mennesker, der har "åbnet døre" for dig. Tænk på mennesker, der fik dig til at forstå, at du lever.
Det var dejligt, at en så travl biskop ville bruge en søndag på at komme her til Nordsjælland. Dejligt at have været sammen med en person, der i den grad sætter dagsordenen for diskussioner mellem kirkeinteresserede.

Samlet set har det været et godt år
Vores kernefunktion: At forkynde evangeliet af en grundtvigsk præst er blevet gennemført.
At udbrede kendskabet til den eneste grundtvigske valgmenighed i Nordsjælland er gjort på mange måder. Vi følger med i, hvad der sker i nutiden, og vi holder de historiske tråde bagud i orden.

Da Frederiksborg Valgmenighed fyldte 100 år skrev Lars Thorkild bogen: Ullerød Kirke.
Det er godt at tage den frem en gang imellem. Ligeså er det godt, at vi Allehelgens søndag går rundt til "vores" grave. Særlig når Agnete Bjerre og Lars Thorkild Bjørn fortæller om de personer, der har været betydningsfulde for Frederiksborg Valgmenighed. Hvis der er nogen af vores medlemmer, der ikke fik bogen, da den blev udgivet, må I endelig sørge for at få et eksemplar næste gang, I kommer i Ullerød Kirke.

Jeg, der nu har været formand i flere år, har forsøgt at gøre opmærksom på den grundtvigske tradition og livsopfattelse. Det er ikke let. I den tid, jeg har levet, har det ikke været noget, man talte om. Det var noget, der lå i luften.

Hvis vi ikke skal blive løbet over ende af mennesker med andre livsindstillinger, er det nødvendigt at gøre noget. Hvis alt går vel med at finde nogle personer til bestyrelsen, der vil holde Frederiksborg Valgmenighed i live, kan vi fortsat have et sted, hvor vi kan mødes og hjælpe hinanden med at definere vores kristendomsopfattelse.

Ida-lykke Bang


Jakob Knudsen - manuskript til et kort foredrag

i anledning af afsløringen af mindeplade ved huset Grønnegade 23 i Hillerød 1. februar 2014

Det er Jakob Knudsen, der skriver - at han på trods af at han er født jyde - og derfor naturligvis anser Jylland for at være hovedlandet, så anser han Nordsjælland for at være Danmarks "Stadsestue"!

En af sin tids store forfattere, der virkeligt blev læst og diskuteret. Henrik Pontoppidans "Lykke Per" og Jakob Knudsens "Gæring" og afklaring er således to betydningsfulde romaner fra samme tid - 1901 og 1902 - forrige århundrede skifte - og de bør stadig med rette modstilles og sammenlignes!
Hvor Pontoppidan lader sin Lykke Per, bryde med alt og alle for til sidst at finde ro i ensomheden oppe i Thy, der lader Jakob Knudsen sin hovedperson Karl Wintrup fatte,

hvad han er rundet af og det får ham til at forlade udskejelser i København for at blive højskoleforstander hjemme i Jylland!
De er begge udtryk for noget af det bedste, der er skrevet på dansk!

Skitser kort Jakob Knudsens liv: Født højskolebarn (Rødding og Dalum - men det bliver Aggersund, der giver ham syn på det virkeligt også barske jyske, modsat den sødladne Kolding-egn, hvor faderen også er præst og så København(studier) og Askov som Højskolelærer (Begtrup som kollega) og Mellerup Højskole og valgmenighed, hvor han er præst og højskolelærer. Men efter skilsmisse og giftermål med sin gamle konfirmand, lever han af at skrive og af at holde foredrag. Derfor Glostrup, Hillerød og til sidst Birkerød lige ved stationen.

Nævn hans syn på at man bør kunne se noget guddommeligt i ægtefællen - og nævn derfor, hvorledes Marie Sørensen væltede hans første ægteskab så han giftede sig med en anden! Og at samme frk. Sørensen nær havde spoleret Carl Nielsens ægteskab også!!

Mens han er her i Hillerød ret ofte brugt som foredragsholder på Frederiksborg Højskole hos vennen Holger Begtrup. Fortæl om hans foredrag om "Det evigt kvindelige," der udsatte middagsmaden!

Bemærk hans uvilje mod folk, der via vækkelser bliver helt forandrede,(han tænker mest på nyvakte grundtvigianere) og for ham at se derved kommer til at forlade noget af deres sande natur - og hans anerkendelse af folk, der stod ved, hvem de var som det f.eks. kommer til udtryk i nekrologen over Drachmann!

Jakob Knudsen er i det hele taget en lidt trekantet sjæl - konservativ sjæl, der ikke mindst i sit opdragelsessyn: børn skal straffes, hvis de gør noget galt for bagefter at blive helt tilgivne - som værende i en slags paradisets have. Bliver børn ikke sat i de rigtige rammer, men i stedet udsættes for en vag "far er ikke vred, men far er skuffet pædagogik" bliver de uselvstændige væsner, der ikke tør tage stilling når de bliver voksne!"
Læs den lille roman "Sind", hvor det siges så klart. Knudsen mener, at det er vigtigt for barnet at have såvel en faderskikkelse at se op til som derefter for at blive voksen en form for fader opgør!

Sig derfor noget om det "at være sig selv." Det er ikke bare det at være overens med sig selv, det skaber bare dobbeltgængeri - eller selvoptagethed - , men det at være optaget af noget, der er større end en selv!

I samtiden var man en del optaget af en historie om, hvordan Jakob Knudsen reagerede overfor en foredragsforeningsformand, han traf ved Skanderborg Station, hvor denne med en nødløgn løb fra en foredragsaftale hans forening havde haft med Jakob Knudsen. Det gjorde Knudsen så vred, at han langede manden en på siden af hovedet!

En anden god historie er den om, hvordan han (i lighed med Holger Begtrup var han en af de mest brugte foredragsholdere i landet overhovedet!!) engang ved en landstation blev afhentet af en karl med hest og vogn for at køre ham frem til overnatningsgården, i nærheden af, hvor han skulle tale næste dag. De overraskes da af et vældigt snevejr, hvor karlen vil af for at trække hesten, men siger at nu kan han heller ikke finde vej. Hvad gør vi så? Spørger Jakob Knudsen. Så må vi stole på Gud. Lyder karlens svar. Så vil jeg af. replicerer Jakob Knudsen!!

Jakob Knudsen led den tort efter sin død at blive ikon for tidehverv (Forklar kort), men han er langt større og bredere! Og dermed var han med til at skabe den afart i dansk folkelig og teologisk historie, man kender som Tidehvervs-grundtvigianisme. Og den stod stærkt som teologisk retning helt op i 1970erne. Til Løgstrups og Knud Hansens, Askovs opgør med Kierkegaard satte ind.

Forklaringen ligger i - at han så noget særdeles stort i såvel Grundtvig og Kierkegaard. Men selve retningen kan han naturligvis ikke klandres for!
En udløber har været at Søren Krarup har udråbt ham som dansk folkepartis forfatter!!
På samme måde gjorde han også et stort indtryk på Heretica-folkene efter krigen. Ole Wivel, der langt senere også var Hillerødborger sørgede for flere genudgivelser af Jakob Knudsen.

Man kan i dag stadig med stort udbytte læse hans romaner og noveller, men det er ikke mindst i hans essays og småskrifter man finder den Jakob Knudsen, der stadig kan sige os noget. Skulle jeg i den forbindelse sige noget om det væsentlige, så er det følgende: Jakob Knudsen lærer en og bedre end nogen anden, at selvoptagethed, især selvmedlidenhed og "dobbeltgængeri" ikke er noget at leve i!

Vi skal om lidt synge "Se nu stiger solen af nattens død" en sol-ode, der gør salmen til det moderne menneskes salme - og f.eks. også bruges ved jødiske begravelser! Den er jo på linie med Nielsens "Helios-overtüre" og Poul Ruders "Gong", der med også skabelsestænker!

Læs ham, han er stadig vær at læse! Han står for mig som et "salt" i samtidens debat. Og et menneske, der sloges med sig selv og sin omverden hele hans tid igennem!!

N.B: I samlingen "Jyder" har han en lille fin novelle "Stavnsbåndets løsning" der bygger på iagttagelser heroppe i Slotshaven ved obelisken.
Han optræder selv i den ikke ulig en Hictcock, men læs selv, hvordan!!

Farum den 1. februar 2014
Erling Christiansen


Formandens nytårshilsen

Det er en glæde at udsende invitationen til den 2. februar: En søndag om tro.

Vi skal være sammen med Kristoffer Garne, som i det forløbne år har været med til at udgive en bog om teologien i det 20. århundrede. Bogen er udgivet på Forlaget Vartov og hedder: Kontinuitet og radikalisme.
Vi skal høre foredrag om, hvordan "de gamle" kan inspirere os i dag, vi skal samtale om foredraget, vi skal spise god mad sammen og slutte dagen med gudstjeneste. En rigtig højskoledag. Læs vedhæftede invitation.

Det er også en glæde at sende programmet for første halvdel af året ud.
Der kan måske komme et par tilføjelser, men det klares jo nemt, når vi kan sende nyheder med nyhedsmail.

Det er også en glæde, at Frederiksborg Valgmenighed går godt. Takket være vores mange støttemedlemmer overlever vi, og kan igen i år udsende et spændende program for første halvår af 2014.

Der er mange af vores støttemedlemmer, der er så engangerede i deres lokale kirke, at de ikke vil melde sig ind som "rigtige" medlemmer. Derfor er det af fantastisk betydning, at støttemedlemmerne betaler deres bidrag. Man kan trække hele bidraget fra på selvangivelsen. Man skal blot oplyse sit cpr- nummer ved indbetalingen.
Hvis man betaler et beløb, har man gratis adgang til de fleste arrangementer. Gudstjenesterne er selvfølgelig altid åbne for alle, men det forudsætter jo, at der er liv i valgmenigheden.

Indbetal støttemedlemsbidrag på vores konto i Nordea reg. 2276 konto 0104464811

Mindstebeløb er 200 kr. pr person. Men man må gerne betale mere. Man kan i år fratrække beløb op til 14.800 kr.

Jeg gik ind i Frederiksborg Valgmenighed, fordi jeg synes, at det, at vi lever i et land, hvor der er en sådan frihed, er værd at støtte.
Vi støtter en traditionsrig kirke, som hele tiden fornyr sig. Samtidig skal det også nævnes, at vi er en lokalkreds af landsforeningen: Grundtvigsk Forum - den eneste i Nordsjælland. Ligesom vi er den eneste grundtvigske valgmenighed i Nordsjælland.

Godt nytår ønsker Ida-lykke Bang